Der er to helt centrale knaster i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien om en reform af briternes medlemskab af EU.
Det siger EU-ekspert Lykke Friis oven på torsdagens møde i Bruxelles. Her blev briternes ønsker til en reform af medlemskabet drøftet mellem de 28 EU-lande.
Den ene knast er ifølge Lykke Friis spørgsmålet om arbejdskraftens frie bevægelighed. Den anden er briternes ønske om en juridisk bindende aftale.
- Når Cameron siger juridisk bindende, hvad indebærer det så. Er det en traktatændring, han taler om, eller er det en ordning, som Danmark fik i 1992, en Edinburgh-afgørelse, eller hvad er det, siger hun til Ritzau.
Med Edinburgh-afgørelsen i 1992 fik Danmark en særordning knyttet til Maastrichttraktaten.
Særordningen indebærer blandt andet, at Danmark kun deltager i det retlige samarbejde på mellemstatsligt plan og ikke deltager i den fælles forsvarspolitik eller i den fælles mønt.
Briternes ønske om at få aftalen skrevet ind i EU-traktaten skal de dog vente længe på at få opfyldt, mener hun.
- Det er et julegaveønske, der ikke bliver opfyldt hverken i denne jul eller de kommende.
Det meget ømtålelige spørgsmål om arbejdskraftens frie bevægelighed udfordres af briternes ønske om at begrænse udbetalingen af velfærdsydelser til migranter fra andre EU-lande, herunder Rumænien og Polen.
Cameron kræver, at arbejdstagere skal have boet i Storbritannien i fire år, før de har ret til for eksempel børnecheck.
Ikke overraskende møder det krav modstand. Hverken EU-præsident Donald Tusk eller Tysklands kansler Angela Merkel vil give køb på den frie bevægelighed og reglerne om ikkediskrimination af EU-borgere.
Så hvordan forhandler man sig frem til en løsning?, spørger Lykke Friis, og hun svarer selv:
- Cameron har bedt om fire år. Men man kan ikke gradbøje diskrimination og sige, at så får I en timeout på to år. Det hjælper ikke noget.
Lykke Friis mener, at det ikke er overraskende, at et kompromis ikke lige er til at se.
- Sådan er det jo i de her forhandlinger. Det SKAL se meget kompliceret ud, for ellers kan Cameron ikke i en kommende folkeafstemning sige til briterne: Jeg kæmpede til sidste blodsdråbe og se, jeg fik den absolut bedste aftale som overhovedet var mulig.
/ritzau/
