Selv om den tidligere premierminister Ariel Sharon efter otte års koma lørdag afgik ved døden, vil hans død ikke få nogen nævneværdig betydning for fredsprocessen i konflikten mellem israelere og palæstinensere.
Det vurderer Peter Seeberg, der er lektor og ph.d. ved Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet.
- Han har ligget i en komatilstand i otte år og har længe ikke spillet nogen rolle, og at han nu afgår ved døden i definitivt forstand, det får næppe nogen særlige konsekvenser, siger han til Ritzau.
Han vurderer, at israelerne primært vil huske Ariel Sharon for de sidste år frem mod de hjerneblødninger, han fik i 2006.
- Man vil lægge vægt på årene i det nye årtusinde, hvor Sharon var en politiker, som ikke var afvisende for en fredsløsning, siger Peter Seeberg og tilføjer:
- Ariel Sharons liv var kendetegnende ved, at han var mere indstillet på at finde en fredsløsning i de senere år end i de tidligere.
Derimod vil Sharon blive husket særdeles anderledes blandt palæstinenserne.
Her vil Sharons rolle i massakrerne i de palæstinensiske Sabra- og Shatila-flygtningelejre i 1982, som en israelsk regeringsundersøgelse gav Sharon en del af ansvaret for blive husket, vurderer Peter Seeberg.
- I Libanon bliver Sharon i palæstinensiske kredse jo stadig benævnt som slagteren fra Sabra og Shatila, siger han og tilføjer:
- Man skal huske på, at det var noget, som han ikke var direkte ansvarlig for, men der var en form for medansvar, som vi helt sikkert vil blive mindet om i denne her forbindelse.
Ariel Sharon var israelsk premierminister fra 2001 til 2006. Tidligere har han været både udenrigsminister, boligminister og forsvarsminister.
Den premierminister blev ramt af en kraftig hjerneblødning midt under en valgkamp i 2006, da han var på vej til at blive genvalgt.
/ritzau/
