Det kan godt være, at i alt 11,5 millioner dokumenter peger på, at banker verden over - herunder Nordea - har hjulpet kunder med at oprette stråmandsselskaber, så de kan undgå skat.
Men det kan være særdeles svært at gøre bankerne juridisk ansvarlige for skattefuskeriet, vurderer Lars Bo Langsted, professor og ekspert i økonomisk kriminalitet ved Aalborg Universitet.
- Vi er ude i en gråzone, hvor det er meget svært at gøre bankmedarbejderen til medansvarlig, og så er det også svært at stille bankerne til ansvar.
- Hvis man ser på det strikt juridisk, så er det derfor også med en vis ret, at bankerne kan sige, "vi har ikke begået noget ulovligt", siger Lars Bo Langsted.
Ifølge Lars Bo Langsted kan bankerne i meget høj grad dække sig ind, fordi de skal have haft en ret præcis viden om, hvilken form for ulovlighed deres kunder agter at begå, før de kan gøres til medansvarlige for skattefuskeriet.
- Problemet rent strafferetligt er, at man kan ikke dømmes for medvirken, medmindre man har forsæt til at medvirke til en bestemt forbrydelse.
Eksempelvis kan en bankmedarbejder ifølge professoren godt have en overordnet mistanke om, at den pågældende vil bruge stråmandsselskabet til noget fordækt og måske ulovligt. Men det er i sig selv ikke nok til at være medansvarlig.
- Fordi det kan være kreditorly, det kan være skyldnersvig, en der vil lave skattesvig, eller en, der bare ikke bryder sig om, at nogen ved, hvad han ejer, siger Lars Bo Langsted, om de forskellige motiver kunden kan have.
Grundlæggende er der da heller ikke noget ulovligt i at anbringe sine penge i udlandet - så længe man selvfølgelig betaler til det lands skattemyndigheder, hvor man nu er skattepligtig, understreger Lars Bo Langsted.
De mange dokumenter, der viser, at firmaer, banker, privatpersoner, sportsstjerner og andre har gjort penge usynlige for stater og skattemyndigheder, er en læk kaldet "Panama Papers".
Papirerne omhandler advokatfirmaet Mossack Fonseca i Panama og er blevet lækket til den tyske avis Süddeutsche Zeitung.
/ritzau/
