Facebook vil i løbet af sommeren lancere en ny funktion, der giver brugerne mulighed for at kryptere deres kommunikation på besked-applikationen Messenger.
Dermed vil det fremover være muligt at vælge, at kun afsender og modtager kan læse de beskeder, de udveksler. Og det er noget, brugerne har efterspurgt længe.
Det forklarer Lars Bo Langsted, der er juraprofessor og ekspert i cyberkriminalitet ved Aalborg Universitet.
- Privacy er ved at blive et salgsargument. Flere og flere bliver opmærksomme på, at de gerne vil bevare deres oplysninger for sig selv, siger professoren.
Han nævner både det offentlige og hackere som dem, folk ønsker at kunne holde ude fra deres private samtaler.
Mens Facebook med den nye kryptering imødekommer brugerne, så er de amerikanske myndigheder bekymret, da krypteringen indskrænker myndighedernes mulighed for at overvåge kriminelle.
- Hvis man krypterer beskederne, så kan myndighederne heller ikke lytte med og læse med på, hvad der foregår. Så reelt forhindrer man efterforskning og overvågning i en række situationer. Så der er god grund til bekymring, siger Lars Bo Langsted.
Han forklarer, at den amerikanske teknologigigant er helt afklaret med, at virksomheden med mere kryptering åbner en dør for kriminelle.
- De gør det ikke uforvarende. Det er en afvejning af, hvad de mener, tjener brugernes interesse bedst.
Spørgsmål: Hvordan finder man en balance mellem hensynet til brugernes privatliv og myndighedernes behov for at kunne overvåge kriminelle?
- Problemet er, at hvis man laver krypteringer med en nøgle, som politiet kan bruge, hvis de får en dommerkendelse, så kan andre også gøre det. Og så er krypteringen ikke effektiv længere.
- Det ideelle balancepunkt vil være at finde en løsning, der gør det muligt for politiet og kun politiet at læse beskederne.
Spørgsmål: Vi hører meget om, at terrorbevægelser bruger de sociale medier til at kommunikere. Vil kryptering bane vejen for dem?
- Det ved jeg ikke. Men når man beskytter andre mennesker mod aflytning, så beskytter man også terrorister mod aflytning. Alle teknologier har både en forside og en bagside, siger Lars Bo Langsted.
/ritzau/
