Den eneste effekt, der ligger fast, når der diskuteres udflytning af statslige arbejdspladser, er den symbolske.
Det fortæller Anne-Mette Hjalager, professor ved Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, til Ritzau.
Venstre foreslog under valget, at der skal udflyttes 12 styrelser og uddannelsesinstitutioner fra hovedstaden til landets yderkommuner.
Men den øvelse advarer fire centrale fagforbund om i Politiken, da de ikke tror, medarbejderne vil flytte med.
Anne-Mette Hjalager forstår godt, at fagforbundene råber op, for ifølge hende er der ikke noget i forskningen, der garanterer, at udflytningen af arbejdspladser sparker liv i landområderne.
- For det lokale arbejdsmarked batter det selvfølgelig. Men ringvirkningerne - det at medarbejdere køber nye huse i området, sætter deres børn i en ny skole og så videre - er meget omdiskuterede, siger hun.
Selvom det umiddelbart øger beskæftigelsen i de områder, man flytter arbejdspladser til, så vil flere afledte effekter muligvis forringe chancerne for vækst, mener professor Michael Svarer, der er medlem af Det Økonomiske Råds formandskab.
- Udflytningen af statslige arbejdspladser er en metode, der har et begrænset omfang. For det er begrænset, hvor mange statslige arbejdspladser der er, og hvor mange af dem der kan flyttes ud.
- Så jeg tror ikke, det er det, der kommer til at afgøre, om væksten bliver fordelt jævnt i landet. Selvfølgelig kan det flytte nogle arbejdspladser, men der skal simpelthen nogle flere ting til, sige han.
Uvisheden om effekten i at udflytte arbejdspladser og på den måde få gang i landets trængte yderkommuner frustrerer også i landets kommuner.
Derfor opfordrer overborgmesteren i København, Frank Jensen (S), og borgmesteren i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen (S), i Politiken til, at der nedsættes en urbaniseringskommission.
En sådan kommission skal kaste lys over vandringen fra by til land, som lige nu dræner landområderne.
/ritzau/
