I virkeligheden ligger der ikke en dybfølt kritik bag Tyrkiets beklagelser over pave Frans' messe søndag.
Sådan lyder vurderingen fra Jakob Lindgaard, ph.d. og Tyrkiet-kender, efter Tyrkiets regering har udtrykt skuffelse over, at paven har omtalt massedrabet på armeniere i Tyrkiet for 100 år siden som et folkedrab.
- Der er en masse positionering på forskellig vis i øjeblikket. Kommentaren til pave Frans er forventelig. Man erklærer sig skuffet, og så er det det, siger han.
Men den nuværende regering med præsident Recep Tayyip Erdogan i spidsen er langt mindre energiske i forhold til at afvise folkedrabet end tidligere mere nationalistiske regeringer har været, lyder det fra Lindgaard.
- Erdogan sendte sidste år en form for forståelse og medfølelse til det armenske folk i anledning af 99-året for massedrabet. Det er relativt nyt. Så der er et sket et skred på den konto, siger han.
Den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu, kalder pavens ord "langt fra de historiske realiteter", men kritikken skal ikke tolkes som udtryk for en stærk ideologisk nationalisme, mener Tyrkiet-kenderen.
De tyrkiske beklagelser bunder tværtimod i strategiske overvejelser:
- Hvis de går ud og anerkender folkedrabet, så bliver der en masse problemer med tilbagebetaling af forskellige ting.
- Der er en masse tyrkiske virksomheder, der er blevet grundlagt i 1916 på grundlag af de ting, der er blevet stjålet fra de armeniere, der blev dræbt dengang. Så der er en masse problemer rent økonomisk ved at gå ud med en officiel anerkendelse, siger han.
Af samme grund mener han også, at det er "dybt usandsynligt", at Tyrkiet nogensinde anerkender begivenhederne som et folkedrab.
Og allerede i den kommende tid mener han, en drejning mod højre i debatten er sandsynlig:
- Nationalisterne i Tyrkiet har fået vind i sejlene på grund af krigen i Syrien og andre ting, og der er parlamentsvalg i Tyrkiet 7. juni. Der kunne man sagtens forestille sig, at den nuværende regering spiller det nationalistiske kort for ikke at tabe stemmer.
/ritzau/
