Ekspert: Underbetalte rumænere mangler alternativer

Skrevet af admin

19/02/2014

Mest læste i dag

Når rumænere kommer til Danmark for at arbejde til en løn på omkring 3000 kroner om måneden, så kan det lyde som ren og skær udnyttelse, men rumænerne har ikke nødvendigvis et bedre alternativ.

Det siger Søren Riishøj, der er lektor indenfor Østeuropa og EU ved Syddansk Universitet.

- Der er ikke noget bedre alternativ i Rumænien. Det er EU’s næstfattigste land, og det er derfor, de rejser herop. Udsigterne er bedre end i Rumænien.

- Forholdene er håbløse dernede. Det er et land, der slet ikke er kommet i gang med den økonomiske udvikling, modernisering og transition, som man håbede, da de kom med i EU, siger Søren Riishøj.

Han forklarer videre, at lønnen i Rumænien ligger på en tiendedel af det niveau, som man ser i Skandinavien, men at det kræver en væsentlig længere arbejdsuge at opnå en anstændig løn i det østeuropæiske land.

I øjeblikket behandler Retten i Helsingør en sag om tre familiemedlemmer, der er anklaget for at have huset og udnyttet mindst ni rumænere til tvangsarbejde op mod 20 timer i døgnet i et rengøringsfirma.

Onsdag indleder den samme ret en lignende sag, hvor en 34-årig mand er anklaget for udnyttelse af fire rumænere.

Det er første gang, at anklagemyndigheden forsøger at bruge straffelovens paragraf om menneskehandel i forbindelse med tvangsarbejde.

Fælles for rumænerne er, at de er kommet til Danmark af egen fri vilje, og efter nogen tid har de måske anbefalet familiemedlemmer at gøre det samme.

Søren Riishøj er heller ikke begejstret for betegnelsen menneskehandel.

- Hvis der er en organiseret trafik med bustransport og en kummerlig løn, så er det slavelignende forhold. Men der er ikke tale om decideret slavehandel, hvor man på livstid binder sig til en herremand.

- Heller ikke selv om de bliver groft udnyttet, siger han.

Dele af den beskedne løn, som tvangsarbejderne tjener, bliver ofte sendt hjem til familiemedlemmer i Rumænien.

- Det er en del af kulturen at tjene penge hurtigst muligt i udlandet og så sende dem hjem til familien. Sådan har det været i mange år, siger Søren Riishøj.

/ritzau/