Eksperter advarer: Kondomer kan give kræft

Kemikaliet mercaptobenzothiazol, der er bedre kendt som MBT, kan ifølge verdenssundhedsorganisation WHO formentlig forårsage kræft.

Det skriver Daily Mail.

MBT findes i alt fra dæk, hårelastikker og sutter til gummihandsker, skoindlæg og kondomer, og man har lige vidst, at det kan fremkalde allergi. Kemikaliet bliver primært brugt i fremstillingen af gummiprodukter.

24 eksperter fra otte lande har holdt møde i Frankrig, hvor det er blevet besluttet at tilføje kemikaliet til den liste af stoffer, som mistænes for at være kræftfremkaldende. Det betyder ifølge Daily Mail nu, at MBT nu er sidestillet med for eksempel rødt kød. 

Derudover er stoffet nu kun lige under cigaretter, asbest og andre farlige sager, som med sikkerhed giver kræft, på ranglisten over sundhedsskadelige elementer.

Mens en ledende britisk ekspert maner til ro, fordi hverdagsprodukter med MBT næpper udgør en stor risiko, har WHO erkendt, at man ikke er klar over, hvor stor risikoen for at få kræft af stoffet er.

MBT bliver kædet sammen med kræft i blære, tarme og blod, og det er særligt fabriksarbejdere, som er udsat for MBT, der er i fare.

Men den øvrige befolkning kommer også i kontakt med MBT ved for eksempel at indånde partikler fra dæk, have gummihandsker direkte på huden eller bruge kondomer.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler:

 

 

Dagens Gossip