Eksperter advarer mod farlig tendens blandt børn og unge: Drikker energidrik i stedet for morgenmad

Børn og unge unge skifter dagens første og vigtige måltid ude med enerdrikke, som de gerne drikker på vej til skole. Det skriver mx.dk.

Flere salgssteder såsom DSB-kisosker og Netto-butikker oplever, hvordan unge hamstrer energidrikke om morgenen. Danske tal fra Nielsen Scantrack afslører, at salget af energidrikke er steget fra ca. 4,07 millioner liter i 2010 til 8,45 millioner liter i 2012.

Den tendens har fået eksperter til at advare om sundhedsfaren.

- Det er bestemt ikke sund morgenmad. Og drikker man mere end en, som mange jo gør, har man risiko for både ubehag som midlertidige adfærdsændringer, øget nervøsitet og ængstelighed samt skadevirkninger, som godt kan gå hen og blive decideret farlige, siger forsker i energidrikke fra DTU Fødevareinstituttet Marta Axelstad Petersen til mx.dk.

Giftlinjen på Bispebjerg Hospital har ofte en ung person i røret, der har kigget lidt for dybt i energidåsen og er bekymret.

- Vi får flere opringninger fra unge, der oplever hjertebanken og føler sig skidt tilpas, efter de har drukket for meget energidrik, oplyser overlæge på Giftlinjen Niels Ebbehøj.

Dagens Gossip