Eksperter afslører: Disse tre ting slår flest ihjel i trafikken

Skrevet af Sol Stoffregen

25/01/2016

Dagens topnyheder

Tænker du over, hvilke faktorer, der spiller ind, når de fatale trafikuheld sker?

Fra 2010-2015 er 1015 mennesker blevet dræbt i trafikulykker, og dertil kommer knap 10.000 personer, der er kommet alvorligt til skade i trafikken. De tre største dødssyndere er: for høj fart, uopmærksomhed og påvirkning af alkohol, narko eller medicin. 

Læs ogsåPas på jeres børn: Chokerende mange forældre laver denne autosæde-fejl

Det viser en analyse af dødsulykker på vejene i 2010-2014.

I den kommende tid vil Rådet for Sikker Trafik og brancheorganisationen Forsikring og Pension sætte fokus på uopmærksomme bilister med kampagnen “Kør bil, når du kører bil" i håbet om at reducere ulykkerne.

- Hvert år sker der alvorlige ulykker, fordi bilister kigger væk fra trafikken i blot få sekunder, for eksempel for at tjekke mobilen eller rode efter ting i bilen. Få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man ikke opdager en cyklist eller at bilens hjul er på vej ud i rabatten – eller endnu værre: at man kommer over i modsatte vejbane, hvor der kan opstå en livsfarlig situation, siger Lisbeth Sahl, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Læs også: Hvis du finder en mønt fastklemt i bildøren, så skal du straks gøre de

Statistikken viser, at i hver tredje dødsulykke er der erhvervskøretøjer indblandet, derfor skal kampagnen også nå ud til både chefer og medarbejdere. Tidligere undersøgelser viser, at hvis chefen opfordrer til forsvarlig kørsel, retter de ansatte ind i hvert tilfældet i arbejdstiden.

- Det gør en forskel for trafiksikkerheden, når chefen klart og tydeligt fortæller sine medarbejdere, at når de kører i trafikken og repræsenterer firmaet, så forventes det, at man for eksempel ikke kører for stærkt eller læser mails og sms, mens man kører, siger Hans Reymann-Carlsen, underdirektør i Forsikring & Pension.

Følg Dagens Advarsler for flere lignende artikler: