Eksperter: Der her er, hvad du i virkeligheden har brug for, når du sulter efter usunde sager

Skrevet af Ane Sørensen

16/10/2015

Mest læste i dag

Hvis du har lyst til søde sager, et det nok ikke lige broccoli, der ryger i din indkøbskurv. Men det burde det faktisk være.

Nu forklarer eksperter ifølge nemlig ifølge Aftonbladet, hvad kroppen i virkeligheden har brug for, når vi har lyst til at synde med usunde sager. Trangen til noget sødt bliver udløst af, at kroppens blodsukker stiger, for derefter at styrtdykke.

- Når du spiser, så stiger blodsukkeret, og der udskilles insulin. Hvis du spiser raffineret sukker og kulhydrater, vil det hurtigt påvirke dit blod og skabe en ubalance i blodsukkeret, siger Marilyn Glenville, som er en af Storbritanniens førende kosteksperter.

Læs mere: Kogning forbudt: Sådan skal broccoli tilberedes for at være sundt

- Insulinen udskilles for at håndtere sukkerchokket i blodet. Den får blodsukkerniveauet til at falde - så lavt, at man bliver sulten efter chokolade igen. Jo flere søde sager man spiser, desto større bliver trangen til dem. Det er som en ond cirkel, fortsætter hun.

For at lindre trangen anbefaler eksperterne mineralet krom, som der er masser af i broccoli, grønne ærter og druesaft.

Krom hjælper ifølge Marilyn Glenville til at balancere insulinniveauerne og holder eftermiddagens sukkerbehov i skak.

Derfor anbefaler hun at spise en sund morgenmad med protein og kulhydrater - og grøntsager i løbet af dagen, for at holde sit blodsukker i balance.

Følg Dagens Sundhed for flere lignende artikler: