Eksperter i chok: Hver femte dansker tror, at myndighederne vil skade deres børn

Vi stoler for meget på lægevidenskaben i Danmark. Det svarer 16 procent af danskerne i en undersøgelse foretaget af YouGov for Søndagsavisen.

Yderligere 22 procent af danskerne med børn under 12 år mener, at danske såvel som udenlandske myndigheder holder bivirkninger ved vacciner til børn skjult for befolkningen.

Læs også: Tine vaccinerede ikke sin datter: Nu siger hun undskyld

Svarene kommer i kølvandet på en hidsig debat om, hvorvidt forældre bør lade deres børn vaccinere mod børnesygdomme eller ej. Mistroen er derfor bekymrende, mener Bolette Søborg, der er læge og ph.d. i Sundhedsstyrelsen.

- Vores mål er at øge folkesundheden. Derfor vil vi gerne have, at danskerne tilslutter sig vaccinationsprogrammet. Vi kan godt være bekymrede for, at den skepsis, der er over for vacciner, kan skade folkesundheden, siger hun til Søndagsavisen.

Sundhedsstyrelsens mål er, at 95 procent af danskerne vil lade sig vaccinere mod mæslinger, fordi det vil udrydde sygdommen i Danmark.

Læs også: Jennifer er rasende: 15 dage gammel søn udsat for mæslinger i venteværelset hos lægen

Flere vælger vaccinen fra
Antallet af danskere, der bliver vaccineret, er dog faldet fra 88 procent til 82 procent, blandt andet på grund af mistilliden, der breder sig til eksperternes vurderinger.

Når folk ser spøgelser på den måde, risikerer vi at blive ramt af en epidemi i Danmark. Holdningen er chokerende, mener socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen.

- Jeg er meget chokeret over, at cirka hver femte danske forælder mistænker myndighederne for at skjule bivirkninger. At man kan tro, at en offentlig myndighed ikke vil sikre åbenhed og sikkerhed, er helt vildt. Det er direkte farligt for folkesikkerheden, siger han.

Læs også: 6 farlige argumenter mod vaccination, som vi bliver nødt til at aflive

En epidemi i Berlin kostede for nyligt en et-årig dreng livet; netop på grund af mæslinger, som man altså kan lade sig vaccinere af.

Dagens Gossip

Dagens TV