Eksperter kritiserer forældet skattelov

Eksperterne ønsker først og fremmest at styrke retssikkerheden og skabe mere klarhed, så borgere og virksomheder ved, hvad de har at forholde sig til. Lige nu hersker der nemlig stor forvirring i offentligheden om, hvorvidt SKAT for eksempel kan kræve detaljerede, personfølsomme oplysninger om borgere hos eksempelvis teleselskaber uden nogen dommerkendelse.

»Der er behov for at begrænse SKATs instrumenter i skattekontrolloven. Loven sætter ikke klar grænser for, hvad SKAT må og ikke må, når de kræver følsomme oplysninger om borgere fra teleselskaber, banker og andre instanser langt tilbage i tiden,« siger lektor og fagansvarlig for skatteret ved Aalborg Universitet Thomas Rønfeldt.

Eksperternes melding er højaktuel, efter at BT i sidste uge kunne fortælle, at SKAT i mindst 11 sager har bedt teleselskaber om at udlevere fortrolige teleoplysninger om deres kunder. SKAT har ønsket at få adgang til information om, hvilke lande bestemte telekunder har opholdt sig i på bestemte tidspunkter, og hvem de har ringet til eller modtaget opkald fra. Myndighederne ønsker på den måde at finde ud af, om udlandsdanskere skal betale skat i Danmark.

Flere eksperter mener dog, at det er i strid med EU-reglerne, der beskytter personfølsomme oplysninger, medmindre der er tale om meget grove lovovertrædelser. Professor på Juridisk Institut på Aalborg Universitet Søren Sandfeld Jakobsen fastslår blandt andet, at SKAT uden en dommerkendelse ikke har mulighed for at kræve fortrolige oplysninger hos teleselskaberne.

Han mener, at SKAT tolker reglerne forkert, og at en modernisering af skattekontrolloven ville være på sin plads.

»Det ville bestemt være kønnere, hvis bestemmelsen i loven (om retten til at få udleveret personfølsomme oplysninger i skattekontrolloven, red.) var mere præcis,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.

SKAT mener, at de har ret til at få udleveret detaljerede oplysninger om borgerne, selv om borgerne ikke er sigtede eller under begrundet mistanke. Det skyldes, at myndighederne ifølge en paragraf fra skattekontrolloven har ret til de oplysninger, der skønnes at være af væsentlig betydning for skatteligningen.

Teleselskaberne har dog hidtil afvist at udlevere teleoplysningerne, medmindre det sker med en dommerkendelse. Selskaberne mener blandt andet, at det ville stride mod EU-retten uden videre at give oplysningerne videre.

Under alle omstændigheder er sagen om teleselskaberne blot det seneste eksempel, der viser, at der er et akut behov for at rydde op i skattekontrolloven, mener erhvervsjuridisk seniorkonsulent i CEPOS Henriette Kinnunen.

»Fra politisk side bør der nedsættes et ekspertudvalg, som kan se på en revision af skattekontrolloven. SKAT har ifølge denne lov adgang til meget omfattende og detaljerede oplysninger om borgerne, som politiet ikke engang kan få uden en dommer. Heldigvis trækker EU-lovgivning i en anden retning,« siger hun.

Henriette Kinnunen fremhæver, at skattekontrolloven er fra 1946 og fremstår dybt forældet trods mange »reparationer« siden da.

Professor i skatteret på Aarhus Universitet Jan Pedersen peger ligeledes på et behov for en modernisering af loven, mens skattekonsulent i revisionsselskabet RSM Plus Jytte Hjorth mener, at »man bør gennemgå skattekontrolloven grundigt med henblik på en mulig ændring«.

Skatteministeriet fastslog fredag i en pressemeddelelse, at ministeriet mener, at betingelserne for, at SKAT kan indhente oplysninger fra teleselskaberne uden kundernes samtykke er til stede. Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) har derudover ingen kommentarer.

Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen (V), ønsker ikke at tage stilling til, hvorvidt loven skal laves om, før det er blevet klarlagt, hvilke regler der i øjeblikket gælder for SKAT. Han mener dog principielt ikke, at SKAT skal kunne have uhindret adgang til at indhente personfølsomme oplysninger.

Dagens Gossip

Dagens TV