Eksperter om retsforbehold: Løkkes garanti binder ikke

Det står helt fast, at det vil kræve endnu en folkeafstemning, hvis et flertal i Folketinget på et tidspunkt i fremtiden skulle ønske at melde Danmark ind i EU's asyl- og indvandringspolitik.

Sådan lød budskabet fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han tirsdag duellerede med Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, om den folkeafstemning, der venter 3. december.

Men ifølge juraprofessor Peter Pagh, der forsker i EU-ret og grundloven, er det lovforslag, der ligger til grund for folkeafstemningen, slet ikke så klart.

- Jeg synes, det er noget rod. Man må fortælle folk, hvad de stemmer om, siger Peter Pagh.

Det "rod", Peter Pagh henviser til, drejer sig om netop asyl- og indvandringsområdet, og nu bliver det lidt teknisk:

Lovforslaget, som ligger til grund for folkeafstemningen, er ganske kortfattet. Det beskriver den tilvalgsordning, ja-partierne foreslår at erstatte forbeholdet med, og så fjernes det eksisterende retsforbehold.

Lovforslaget nævner ikke, at asyl- og indvandringsområdet er undtaget, selvom et flertal blandt ja-partierne er enige om, at det skal være det.

Det fremgår til gengæld af de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, at det er et krav for Venstre, Konservative og Socialdemokraterne, at der skal holdes endnu en folkeafstemning forud for en eventuel fremtidig beslutning om at gå med i asyl- og indvandringspolitikken.

Med reference til netop de bemærkninger sagde Løkke under tirsdagens debat:

- Det har ligget mig meget på sinde at sige, at vi ikke vil skabe en situation, hvor et folketingsflertal kan vælge at bruge den eksklusive mulighed for at vælge fra buffeten til at vælge asyl- og flygtningesamarbejdet til.

- Det kan kun ske, hvis der forudgående har været en folkeafstemning.

Hele opbygningen undrer Peter Pagh.

- Hvis man mener, at det her lovforslag ikke vedrører asyl og indvandring, hvorfor skriver man det så ikke ind, spørger han.

- Lovbemærkninger kan altid tilsidesættes af et folketingsflertal, siger professoren.

Samme vurdering har Trine Thygesen Vendius, der er jurist og postdoc ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet og forsker i Europol-samarbejdet.

- Der er uenighed på det her område, men i min optik er det et spørgsmål om, hvorvidt man har tillid til de fremtidige politikere, siger hun.

- Det kan godt være, at man i første omgang vil spørge danskerne, men det er ikke givet, at man vil gøre det fremadrettet. Fremadrettet bliver det et flertal i Folketinget, der skal vedtage de ting.

/ritzau/

Dagens Gossip