Eksperter sår tvivl om afviste metroklager

Larmen har dog svært ved at måle sig med den afmagt, som Ole Møller føler, når kommunen modsat deres københavnske modstykke vælger at se bort fra naboernes klager.

»De tror, Gud har givet dem magten, og at den aldrig forsvinder,« siger Ole Møller, formand for beboerforeningen Godthåbs Have på Frederiksberg.

Han har indgivet en klage over larmen fra byggeriet ved Aksel Møllers Have, efter kommunen valgte at lade Metroselskabet udvide arbejdstiden, så der også må arbejdes frem til klokken 22.

»Det er ikke et spørgsmål om at være for eller imod en metro, det er et spørgsmål om at blive behandlet ordentligt,« siger han.

Klagen ligger nu inde på rådhuset på Frederiksberg. Den er stemplet som afvist, fordi kommunen har valgt, at klagen ikke skal videresendes til Natur- og Miljøklagenævnet stik mod den lov på miljøområdet, kommunerne normalt følger.

Snart sagt alt i det danske samfund, der lugter, larmer eller lækker, kan nævnet tage stilling til. Men altså ikke Ole Møllers klage.

Berlingske har fået to af Danmarks førende jurister inden for miljøret til at vurdere sagen. De konkluderer begge, at Frederiksberg Kommune overtræder de gældende regler på området.

»Frederiksberg Kommune må under ingen omstændigheder vurdere eller afgøre, om der er klageadgang. Det er Natur- og Miljøklagenævnet, der træffer den afgørelse, og derfor skal Frederiksberg Kommune fremsende klagerne til nævnet med det samme,« siger Ellen Margrethe Basse, professor ved Juridisk Institut ved Aarhus Universitet.

Ifølge hende følger kommunen ikke loven på området, når de undlader at fremsende klagen. Den vurdering deler dr. jur. Peter Pagh.

»Kommunen skal videresende klagen til Natur - og Miljøklagenævnet. Længere er den ikke. Gør de ikke det, og Statsforvaltningen ikke sidder på hænderne, vil det blive påtalt, og så kan kommunalbestyrelsen altså stå over for dagbøder,« siger han.

Hos Natur- og Miljøklagenævnet fortæller specialkonsulent Charlotte Vesth, at klagerne sædvanligvis bliver sendt ind til nævnet fra kommunerne. Derefter kan nævnet tage stilling i det konkrete tilfælde.

»Vi ser normalt, at kommunerne, hvis de er i tvivl, om der er klageadgang eller ej, sender klagerne ind til os, for at vi kan vurdere spørgsmålet,« siger hun.

Så sent som i februar blev fremgangsmåden indskærpet over for alle kommuner i et såkaldt »hyrdebrev«, hvor dele af loven netop fremgik. I en telefonsamtale 23. september med nævnet bliver en medarbejder fra kommunen gjort opmærksom på, at de kan indsende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet, hvis kommunen vil have undersøgt, om der kan klages. Det fremgår af et telefonnotat, Berlingske har fået indsigt i.

Den ansvarlige direktør, Ulrik Winge, i Frederiksberg Kommune fastholder, at kommunen har handlet rigtigt.

»Frederiksberg Kommune er bekendt med den procedure, og vi mener, vi følger den. Men den er kun gældende i sager, hvor der er klageadgang til Natur- og Miljøklagenævnet. Som bekendt er det Frederiksberg Kommunes vurdering, at der ikke er klageadgang i disse sager,« skriver han i en mail til Berlingske.

Frederiksbergs vurdering beror på, at klagen ifølge kommunen kun skal sendes til nævnet, hvis kommunen har »væsentlig indflydelse på driften«.

Det gør indtryk på Ulrik Winge, at eksperterne er uenige i kommunens afgørelse.

Frederiksberg Kommune har efter Berlingskes henvendelse taget kontakt til Miljøstyrelsen for at få en vejledning i, hvordan kommunen skal håndtere klagerne.

Og skulle Miljøstyrelsen komme med en udtalelse, der giver borgerne ret til at få sagen prøvet, forventer Frederiksberg Kommune at indsende alle hidtidige klager over metrobyggeriet til behandling i Natur- og Miljøklagenævnet.

»Sker det, vil vi ændre klagevejledningen for kommende klager, så det fremgår, at det er muligt at indbringe sagen for nævnet,« siger Ulrik Winge.

I givet fald vil klagesagerne, der ellers er døde i juridisk forstand på Frederiksberg Rådhus, blive vakt til live.

»Hvis der bliver indsendt en sag, kigger vi selvfølgelig på det,« siger specialkonsulent Charlotte Vesth.

Det var netop en klage over en afgørelse fra Københavns Kommune, der stoppede arbejdet i aftentimerne ved Marmorkirken og fire andre byggepladser i det centrale København. Klagerne fik såkaldt opsættende virkning. Det samme kan ske på Frederiksberg, fordi det netop er den udvidede arbejdstid, der er klaget over.

»Opsættende virkning er en af de muligheder, der er for nævnet. Men om det er relevant i denne sag, kan man ikke sige noget om endnu,« siger Ellen Margrethe Basse fra Aarhus Universitet.

Dagens Gossip

Dagens TV