Eksperter sår tvivl om regeringens togfond

I en analyse har firmaet foretaget beregninger, der peger på, at gevinsten ved at stramme Nordsøskatten højst vil give 15,4 milliarder kroner.

»De beregninger, som Wood Mackenzie fremlægger, stemmer godt overens med vores opfattelse af virkeligheden,« siger Arne Westeng, der er administrerende direktør i Bayerngas i Danmark.

Han kalder regeringens skøn alt for optimistiske.

Regeringen går i beregningerne ud fra, at man vil få et milliardbeløb ind i ekstraskat fra det gigantiske Svanefeltet.

Det skal man dog ikke regne med, da feltet er alt for dyrt at udnytte, siger både Bayerngas og Dong Energy ifølge Jyllands-Posten.

Skatteministeriets presseafdeling understreger over for avisen, at der »ligger et grundigt analysearbejde bag« gevinsten på 27,5 milliarder kroner«.

Venstres energiordfører Lars Christian Lilleholt (V) siger, at »det umiddelbart ligner et stort blufnummer« og vil nu kalde klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) og skatteminister Holger K. Nielsen (SF) i samråd om togfondens værdier.

Dagens Gossip