Der venter en tung og tidskrævende opgave forude, hvis Danmarks militære indsats på Balkan i 1990'erne skal endevendes af en kommission.
Men samtidig vil det være et vigtigt, historisk arbejde at sætte fokus på krigsdeltagelsen i det tidligere Jugoslavien. Sådan lyder vurderingen fra en række eksperter.
En af dem er Kristian Søby Kristensen, der er seniorforsker ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet.
- Ud fra et historisk perspektiv vil det være godt at kortlægge, hvad der foregik, hvilke erfaringer, man har draget, og hvilke udfordringer, man havde, siger han.
- Derfor kan man sige, at det giver god mening at udvide arbejdet i Irak- og Afghanistan-kommissionen med en undersøgelse af, hvad der skete på Balkan.
Det er Liberal Alliance, som foreslår at udvide og genstarte den nedlagte kommission, så den også omfatter Balkan. Forslaget får bred politisk opbakning uden om regeringen.
- Det vil være et kæmpe arbejde. Men jeg synes ikke i første omgang, at størrelsen på opgaven skal være et argument for eller imod, siger Kristian Søby Kristensen.
Han mener, at Danmark halter bagefter lande som Storbritannien og Norge, når det handler om brede, dybdegående analyser af krigsdeltagelsen.
- Den historiske læring, tror jeg, vil være en styrke i forhold til fremtidig dansk forsvars- og udenrigspolitik.
Også Jørgen Albæk Jensen, der er professor i jura ved Aarhus Universitet og et af medlemmerne i den nedlagte Irak- og Afghanistankommission, mener at det vil være fornuftigt at genoptage og udvide arbejdet.
Han peger på, at krigsdeltagelsen i Kosovo fandt sted uden et FN-mandat, og i forbindelse med Irak-krigen var det tvivlsomt, om der var et sådant.
- Det var et led i regeringens argumentation for at gå ind i Irak, at man havde gjort noget lignende tidligere.
- På den måde er tanken om også at undersøge krigsdeltagelsen på Balkan ikke tosset, siger Jørgen Albæk Jensen.
- Det, der så kan tale imod, er at det kommissorium, som i forvejen var kæmpestort, vil blive endnu større, siger han.
Landsdommer Michael Kistrup, der var formand for Irakkommissionen, før den blev lukket, vurderer ligeledes, at en udvidet kommission vil "blive meget omfattende":
- Vi havde samlet noget materiale om krigen også i Afghanistan, men vi var ikke gået dybt ned i det.
- Så jeg tror, det vil være et meget stort arbejde, siger han og skyder på yderligere fire-fem år, før en kommission vil være færdig.
Fra flere sider bliver idéen om at inddrage Balkan tolket som en politisk manøvre for at inddrage både tidligere blå og røde regeringer.
I Hærens Konstabel- og Korporalforening er formand Flemming Vinther skeptisk over for idéen.
- Hvis den eneste begrundelse er, at man så kan skyde på alle farver regeringer, så synes jeg, at det er meningsløst, siger han og tilføjer, at en idé i så fald kunne være at dele arbejdet op i to dele:
- Så man først kigger på Irak og Afghanistan, og derefter tager fat på Balkan.
/ritzau/
