Eksplosion ryster metrostation i Bruxelles

Skrevet af admin

22/03/2016

Dagens topnyheder

Endnu en eksplosion i Bruxelles har rystet en metrostation tæt ved EU-institutionerne, oplyser den statslige tv-station RTBF ifølge nyhedsbureauet Reuters.

- Eksplosionen skete på metrostationen Maalbeek, siger personale fra metroselskabet til nyhedsbureauet AFP.

Eksplosionen skete kort efter klokken ni i morgenmyldretiden.

Tv-optagelser viser mørke røgsøjler stige op fra metrostationen.

Eksplosionen på metrostationen skete kort efter, at Bruxelles vigtigste lufthavn blev rystet af to eksplosioner. Der meldes om både dræbte og sårede i lufthavnen, hvor der ifølge medierapporter blev affyret skud umiddelbart før eksplosionerne.

Alle metrostationer er lukket i Bruxelles efter eksplosionen, skriver Reuters.

En regeringskilde i Belgien til tv-stationen VRT, at eksplosionerne i Bruxelles' lufthavn er et angreb.

/ritzau/Reuters