Ekstraregning på 700 mio. kr. for solbommert

Det er det private solcelleboom sidste år, som solaftalen fra november sidste år satte en stopper for, der har vist sig mere kostbart end først antaget. Den første regning lød i niveauet 2,2-3,0 milliarder kroner, som blev fundet ved at udskyde andre grønne projekter, ikke mindst den store havvindmøllepark Kriegers Flak.

Den udskældte klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) er glad for, at hullerne i loven nu bliver lukket. Men han er ikke stolt af forløbet, der allerede har indbragt ham en "næse" fra et enigt Klima- og Energiudvalg.

"Der er ingen grund til at skjule, at jeg i bagklogskabens klare lys kunne have ønsket mig, at vi havde set flere ting, end vi gjorde, og den forvirring har jeg beklaget. Den forvirring har ikke været til gavn for nogen, hverken for branchen, borgerne og heller ikke til gavn for ministeren. Jeg har arbejdet hårdt på at undgå at komme i den situation igen, og jeg håber, at vi her har fundet en model, der kan vise, at vi kan holde den årlige udbygning," siger Martin Lidegaard.

Da udbygningen af biogas i Energiaftalen er forsinket, skal der kun findes 425 millioner kroner til at betale den nye regning. Det dækkes i første omgang ved en optimeret kabelhandlingsplan, der giver 145 millioner kroner, mens de resterende 280 millioner kroner afventer, om der kommer yderligere forsinkelser i den grønne omstilling. Ellers vil de blive fundet ved en reduktion af procesbevillingen til vedvarende energi i perioden 2016-2020 med 56 millioner kroner om året.

Nye regninger kan true

Ministeren kan imidlertid ikke love, at der ikke kan komme flere ekstraregninger. Energistyrelsen har nemlig ikke noget præcist skøn for, hvor mange megawatt solcelleanlæg der vil blive omfattet af overgangsordningen. Men styrelsen vurderer, at det drejer sig om omkring 150 MW. Regningen kan dermed fortsat vokse yderligere.

"Man skal passe på med at garantere noget som minister. Hvis vi kommer i den situation, at der bliver udbygget mere på overgangsordningerne, end skønnet er nu, og det kan jeg ikke afvise, så har jeg aftalt med forligskredsen, at så kigger vi på, hvordan verden ser ud. Der kan være kommet andre forsinkelser af noget andet vedvarende energi eller andre muligheder for billiggørelsesinitiativer, som dem vi har fundet i dag," siger Martin Lidegaard.

Han understreger, at der nu er en fast ramme for udbygningen af solceller, der giver kontrol fremadrettet, ligesom han fremhæver, at den samlede energiaftale ikke bliver dyrere for danskerne på grund af dagens aftale.

V: Alle skabe skal åbnes

"Nu må ministeren få åbnet alle skabe, så der ikke kommer flere regninger. Det er en konsekvens af den zigzag-kurs, som ministeren har ført. Det har skabt usikkerhed og medført konkurser, så det er bestemt en belastende sag for ministeren," siger Lars Chr. Lilleholt, energiordfører for Venstre.

Aftalen betyder, at solenergi de kommende år frem mod 2020 kun skal udbygges med 20 MW om året, og at det er forbeholdt almindelige husstande og boligforeninger med et loft på seks kW pr. anlæg, nogenlunde svarende til en husstands forbrug.

Kommunerne bliver dermed en stor taber i aftalen, da mange kommuner er i gang med udbygning af mellemstore solcelleanlæg, som ikke længere vil kunne få den høje støtte.

"Det er for tidligt at sige (hvor hårdt kommunerne rammes, red.). Det kan være, at en del af dem er med i overgangsordningen. Det er også meget muligt, at nogle er interesserede i at bygge til den lavere støtte. Grunden til, at vi ønsker et loft for sol, er, at sol stadigvæk er en relativ dyr vedvarende energiform," siger Martin Lidegaard.

Loftet på 20 MW om året fremadrettet betyder, at man formoder at kunne holde sig inden for 800 MW solenergi i Danmark i 2020.

Det er kun Enhedslisten blandt forligspartierne, der mener, at loftet på de 800 MW frem mod 2020 skal løftes.

800 MW solenergi svarer til det årlige forbrug i knap 200.000 husstande, ifølge beregninger fra Dansk Energi.

Dagens Gossip

Dagens TV