EL: Dagpengeperioden skal vare evigt

»Vi skal have et dagpengesystem, hvor man grundlæggende ikke kan miste retten til dagpenge, før man har fået ordinært arbejde,« siger han og lover, at partiet vil bære emnet ind i finanslovsforhandlingerne i efteråret.

»Det bliver uden tvivl et tema. Dels dagpengesystemet, dels økonomien i kommunerne, hvor det vil kunne give arbejdspladser, hvis vi lavede et ordentligt serviceniveau ved at ansætte nogle flere mennesker,« siger Christian Juhl.

Ifølge AK-Samvirke har ti procent af de 30.000 danskere, der i år står til at ryge ud af dagpengesystemet, ikke ikke ret til andre offentlige ydelser og står dermed uden noget forsørgelsesgrundlag.

Ledige er ikke berettiget til kontanthjælp, hvis ægtefællen tjener over dobbelt så meget som kontanthjælpssatsen eller har formue på mere end 20.000 kroner. Endelig kan enlige ledige ikke få kontanthjælp, hvis de har en formue på over 10.000 kroner.

Dagens Gossip

Dagens TV