EL: EU-retssamarbejde kan betyde afskaffelse af fri abort

»Hvis vi afskaffer retsforbeholdet, har vi en situation, hvor Danmark kan blive tvunget til at følge flertalsafgørelser truffet i EU, selvom både folketing og befolkningen i Danmark ikke ønsker at følge beslutningen. Det kunne eksempelvis være, at man øger overvågning eller forbyder fri abort,« siger han.

Malta, Polen og Irland er i dag de eneste tre lande i EU, der stadig ikke har fri abort, og det kan altså blive dem og den katolske lobby, der ifølge Villumsen kan få presset en afskaffelse af den frie abort igennem.

»Der skal bare ske det i EU, at den katolske lobby lykkes med sit projekt om at få abort forbudt. Det er jo en politisk kamp, der foregår, hvor et flertal i Danmark kan risikere at blive stemt ned, hvis et flertal af EU-landene skulle ønske det, når vi har afskaffet retsforbeholdet,« siger Nikolaj Villumsen.

Men på Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet mener professor Peter Nedergaard ikke, at afskaffelsen af den fri abort er et realistisk udfald af at indgå i EUs retssamarbejde.

»Det lyder ikke umiddelbart logisk, fordi der er en række lande, der i dag har fri abort, og som ikke har retsforbeholdet. Og derfor er det ikke logisk, at fordi vi afskaffer retsforbeholdet, kommer vi også til at afskaffe den frie abort,« siger han.

Peter Nedergaard tror heller ikke på, at den katolske kirke kan gennemtrumfe afskaffelsen af den fri abort.

»Politisk set er det meget langt ude at skulle afskaffe fri abort,« siger Peter Nedergaard.

Nikolaj Villumsens skepsis overfor afskaffelsen af EU-retsforbeholdet kommer efter Venstres ønsker en folkeafstemning om ophævelsen af EU-retsforbeholdet, som partiformand Lars Løkke (V) har presset regeringen for at få en dato på.

Dagens Gossip

Dagens TV