EL kræver millioner til økologisk svineproduktion

De borgerlige partier stemplede i sidste uge ud af forhandlingerne om EU-landdistriktsmidlerne, men regeringen og Enhedslisten fortsætter tirsdag drøftelserne om, hvordan pengene skal fordeles.

Og her vil Enhedslisten møde op med et krav om flere penge til omlægning af traditionel svineproduktion til økologisk.

- Det er helt afgørende for Enhedslisten, at landdistriktsmidlerne bruges til at styrke den økologiske omstilling.

- Derfor er vores betingelse for at indgå en aftale med regeringen et løft til økologien med op imod 50 millioner kroner om året de næste fire år, siger fødevareordfører Per Clausen i en pressemeddelelse.

Landdistriktsmidlerrne udgør 3,9 milliarder kroner over de kommende tre år.

Torsdag aften forlod Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti forhandlingerne med regeringen, fordi man på en række punkter ikke kunne nå til fuld enighed.

Tirsdagens forhandlinger om fordelingen af midlerne begynder klokken 8.00.

/ritzau/

Dagens Gossip