Det er sjældent, politikere udlover garantier, men det er lige præcis, hvad Enhedslisten kræver i sagen om regeringens indgreb under lærerkonflikten.
Sådan lyder kravet fra Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslistens politiske ordfører, når hun fredag eftermiddag går på talerstolen på Folkemødet på Bornholm.
Sagen om indgrebet fra 2013 er blevet aktuel igen, da hovedorganisationen FTF og Danmarks Lærerforening på ny har indberettet regeringen til FN's Arbejdsmarkedsorganisation, ILO, for ikke at respektere den danske model.
De to fagforeninger og Enhedslisten kritiserer regeringen for ikke at have fulgt op på tidligere kritik fra ILO, som gik på, at regeringen ved indgrebet i lærerkonflikten inddrog arbejdsgiverne, men ikke lønmodtagernes organisationer.
- Det nytter jo ikke noget, at en regering på den måde kan diktere resultatet af en overenskomstforhandling, fordi man både er arbejdsgiver og lovgiver.
- Det sætter jo de offentligt ansatte skakmat, fordi de ikke kan forsvare deres løn og arbejdsvilkår. Og det er jo netop det, som ILO skarpt har kritiseret, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
I starten af 2015 erkendte beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) i et samråd, at det var en fejl, at regeringen ikke konsulterede Danmarks Lærerforening, da den i 2013 stoppede lærerkonflikten med et lovindgreb.
Men det er ikke nok for Enhedslisten og de to fagforeninger, som tilsammen har over en halv million medlemmer.
- Jeg tror, der er rigtig mange offentligt ansatte, som godt kunne tænke sig at vide, om de står for tur næste gang. Og jeg tror godt, de kunne tænke sig at vide det, før de sætter deres kryds, siger Johanne Schmidt-Nielsen.
Ifølge FTF og Danmarks Lærerforening har regeringen ikke fulgt op på ILO's kritik og har i to år nægtet at gennemgå beregningerne bag lovindgrebet.
/ritzau/
