EL støtter våbenfly til kurdere i Irak

Enhedslistens hovedbestyrelse har søndag godkendt, at folketingsgruppen må stemme for, at Danmark kan transportere våben til kurdere i Irak med et transportfly.

Det skal dog godkendes endeligt af det samlede folketing ved en hastebehandling på onsdag, om Danmark sender et militært C-130 Hercules-transportfly med lette våben som dansk bidrag til USA's aktion i det nordlige Irak, hvor kurderne er presset af islamisterne i Islamisk Stat.

Søndag fik regeringen dermed støtte fra alle Folketingets partier, efter at de resterende partier har tilkendegivet deres accept ved et møde i torsdags i Udenrigspolitisk Nævn.

Mandag fremsætter regeringen sit beslutningsforslag om at sende flyet til Irak med lette våben og soldater, som skal beskytte flyet.

I marts 2011 blev Enhedslistens folketingsgruppe efter få dage banket på plads af baglandet, fordi de støttede, at danske F-16-fly skulle i aktion mod Libyens hær.

Ved årsmødet i 2012 præciserede partiet, hvordan proceduren er for, at folketingsgruppen må støtte danske militære aktioner.

Det blev indskærpet, at det skulle ske med hovedbestyrelsens accept.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip