EL: Uanstændigt pres på Grønland af Mærsk

»Det er både uforsvarligt og uanstændigt, når Mærsk nu ifølge Grønlandsposten (som Maersk Oils direktør, Carsten Sønderskov, udtalte sig til i maj, red.) forsøger at presse den grønlandske regering til at svække på sikkerheden i forbindelse med prøveboringer efter olie. Boringer efter olie i arktiske farvande er i forvejen så farligt, at det bør undgås, men med Mærsks krav bliver det fuldstædigt uforsvarligt,« siger Per Clausen.

De krav, som Carsten Sønderskov finder alt for dyre at overholde handler blandt andet om, at der altid skal være to borerigge, og at man skal stoppe boringer, to måneder inden havisen kommer.

Han har udtalt til Grønlandsposten, at »Maersk Oil ikke regner med, at man skal have to borerigge«, og at »man også arbejder på at nedbringe karantænen på de to måneder«.

»Det er direkte pinligt, men desværre ikke overraskende, at jagten på profit får Mærsk til at opgive enhver anstændighed. Jeg håber derfor, at den grønlandske regering står fast og afviser Mærsks krav,« siger Per Clausen.

Ifølge Kai Sørensen er prøveboringer de farligste boringer af alle, og han forstår ikke, at Maersk Oil tør slække på sikkerheden i et område, som er så risikabelt at prøvebore i.

Dagens Gossip