Elbæk: Opbakning fra Thorning og Vestager

Det er ikke regeringstoppen, som har presset kulturminister Uffe Elbæk (R) til at gå af som kulturminister.

Uffe Elbæk fastholder på et pressemøde i Kulturministeriet, at han har truffet beslutningen uden pres fra hverken statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) eller økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager.

- Jeg har både snakket med Margrethe Vestager og Helle Thorning-Schmidt i dag, og der var fuld opbakning til mig.

Spørgsmål: Så der er ingen af dem, der har bedt dig om at gå af?

- Nej, tværtom.

Den snart forhenværende kulturminister understreger, at der var tale om "en svær, men rigtig beslutning".

- Den diskussion, der har været den sidste uge har overskygget regeringens projekt. Derfor har jeg besluttet at tage kontakt til statsministeren for at sige, at jeg trækker mig.

- Jeg ved endnu ikke, hvornår jeg skal til dronningen, men det finder vi ud af, siger Uffe Elbæk.

/ritzau/

 

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.
 

Dagens Gossip