Elbil er sikkerhedsmæssigt Best in Class

Sidste år testede den europæiske forbrugerorganisation EuroNCAP 33 bilers kollisionssikkerhed. Altså, hvor godt de beskyttede fører og passagerer, hvis uheldet skulle være ude.

Bilerne bliver testet for deres evne til at beskytte både børn og voksne i bilen, fodgængere der bliver påkørt, og tager også hensyn til, hvor gode de sikkerhedssystemer, der findes i bilen er.

Læs også: Her er sidste års mest sikre biler

Ud af de 33 testede biler i 2013 har EuroNCAP nu udpeget de biler i hver kategori, der klarede sig bedst og dermed får titlen Best in Class. Og i klassen for minibiler løber elbilen Renault Zoe med prisen som den sikreste bil. En titel man hos Renault er meget glad for.

- Renault har en lang tradition for at lave sikre biler, og det er vigtigt, at vi bevarer den position også når det gælder elbiler. Derfor har optimal sikkerhed været en prioritet lige fra planlægningen af Renault Zoe. For Renault Zoe er ikke alene en bil med de maksimale fem stjerner. Den er simpelthen Best in Class, og det er vi med rette stolte af, siger pressechef Søren Hyltoft fra Renault Danmark, der forventer at se mange flere Renault Zoe på gaden i 2014.

- 2014 er året, hvor vi tror elbilerne for alvor får fodfæste. Infrastrukturen er langsomt, men sikkert ved at være på plads, og mange af vores konkurrenter har sendt deres fine elbiler på gaden. Så nu har kunderne en langt række forskellige modeller at vælge imellem, og det tror vi i den grad kan løfte markedet. Og da vi i al beskedenhed mener at have den bedste elbil, nemlig Zoe, så ser vi virkelig frem til et højt aktivitetsniveau blandt elbils køberne i 2014, siger Søren Hyltoft.

De øvrige biler, der vandt Best in Class er:

• Qoros 3 Sedan – Small Family

• Lexus IS 300h – Large Family

• Kia Carens and Ford Tourneo Connect – Small MPV

• Jeep Cherokee – Small off-road 4X4

• Maserati Ghibli – Executive

Dagens Gossip