Elefant stjæler mands telefon og tager selfie med snablen

Skrevet af Ane Sørensen

20/05/2015

Dagens topnyheder

Da 22-årige Christian LeBlanc var på ferie i Koh Phangan i Thailand, fodrede han en elefant med bananer og tog billeder af den.

Men da den unge canadier løb tør for bananer, var elefanten ifølge metronews.ca lynhurtig - den snuppede hans telefon og tog et foto - en såkaldt selfie - af de to.

Læs mere: Jæger trampet ihjel af elefant, han ville dræbe for at få fat i stødtænderne

- Jeg kunne slet ikke forstå, at det skete, og så blev billedet endda taget på det helt rigtige tidspunkt, siger Christian LeBlanc.

Christian LeBlanc lagde billedet på Instagram, hvor det har fået mere end 500 likes. 

Følg Dagens Dyreriget for flere lignende artikler: