Elefanten Mosha mistede benet i tragisk ulykke - nu kan hun gå igen takket være vild opfindelse

Skrevet af Morten Larsen

01/07/2016

Mest læste i dag

Elefanten Mosha var blot syv måneder gammel, da hun trådte på en landmine i grænselandet mellem Thailand og Myanmar.

Ulykken skete for 10 år siden, da elefanten var midt i at udføre sit krævende arbejde for en gruppe skovhuggere langs grænsen mellem de to sydøstasiatiske lande.

Mosha mistede sit ene ben i det ufrivillige møde med det nedgravede våben, og siden da forsøgte hun at manøvrere på de resterende ben, hvilket førte til en smertefuld overbelastning af ryggen og det tunge bentøj.

Nu er Mosha nogenlunde gående igen, da hun af en gruppe dyrevenner har fået en benprotese.

Faktisk har elefanten haft protese på sit ene ben siden 2007, hvor hun som den første af sin art fik et kunstigt ben. Det skriver Buzzfeed.

Med tiden er hun vokset, og derfor har det været nødvendigt med adskillige udskiftninger af proteser i forskellige størrelser.

Forleden var dagen så kommet, hvor elefanten skulle sige goddag til sit nyeste ben – den niende protese på ni år.

Den knap to ton tunge elefant bor ved et dyrehospital i den thailandske by Lampang, hvor organisationen The Friends of the Asian Elephant Foundation tager sig af det uheldige pattedyr.

Læs også: De troede ikke, løven ville overleve - men så får den et besøg, der ændrer alt

Hun er ikke den eneste elefant i området, der har trådt på en af de mange landminer, som efter årtiers konflikt stadig findes i jorden langs grænsen.

Den 56-årige elefant Motola trådte i 1999 på en landmine, men hun har ikke været så modtagelig for benproteser på grund af de omfattende skader på benet, og derfor risikerer hun ofte at få liggesår, forklarer dyreorganisationen. 

Læs mere om de to elefanter på The Friends of the Asian Elephant Foundations Facebookside.

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler: