Elefanten Raju endelig fri af sine tidligere ejere

Sådan skriver The Daily Mail.

Som vi tidligere har skrevet om Raju, så levede han et kummerligt liv hos sine tidligere ejere, hvor han levede af turisters almisser og stod lænket 24 timer i døgnet. Dette fik den britiske organisation Wildlife SOS til at redde ham i en dramatisk nataktion i starten af juli i år, hvor han efterfølgende smeltede verdens hjerter, da han græd af glæde.

LÆS OGSÅ: Dårligt nyt for Raju

Aktionen fik dog de oprindelige ejere til at fremsætte et juridisk krav om at få ham tilbage, da de mente, at han var deres ejendom. Men efter flere høringer har en indisk domstol netop bestemt, at Raju skal blive boende hos organisationen Wildlife SOS. Organisationen argumenterede blandt andet for, at elefanter er statens ejendom i Indien, og det er således kun denne, som kan udstede certifikater om ejerskab til borgerne. Det var således ikke muligt for de tidligere ejere at fremvise et certifikat for ejerskab af Raju, og de måtte derfor gå tomhændede hjem.

LÆS OGSÅ: Elefant får fjernet lænker efter 50 år - og græder af glæde

- Det er en kæmpe sejr. Ikke kun for Raju, men for alle elefanter, som lider i stilhed,- siger Kartick Satyanarayan, grundlægger af Wildlife SOS.

Dagens Gossip