Elektronisk hygiejnebind skal afsløre sygdomme i mensesblod

En app på mobiltelefonen og en biochip i hygiejnebindet kan afsløre jern- eller kalkmangel eller om man har en kønssygdom.

Den ny teknologi er lavet af to unge, danske iværksættere, skriver DR.

Iværksætterne Søren Therkelsen og Sara Naseri fik idéen til at bruge den information, som findes i et affaldsprodukt, alle kvinder kender. Menstruationsblod.

Læs også: Derfor måtte Steve Jobs' børn ikke bruge iPhone og iPad

Foreløbigt har opfinderparret lavet en prototype af hygiejnebindet. Der er indbygget biochip, batterier og en lille radiosender.

Chippen analyserer blodet og senderen fører informationerne over på kvindens mobiltelefon, hvor man kan se resultaterne via en app.

Den måler en række proteiner i blodet og kan også måle jern- og kalkprocent. Kønssygdomme kan den også spore.

- Vi prøver at lave et produkt, hvor kvinden ikke skal ændre sin måde at være på. Vi tracker biomarkørerne helt automatisk, og hvis det nu fortæller hende, at jernindholdet er lavt, så kan hun måske pludselig forstå, at hun i dagligdagen føler sig træt. Vi kan fortælle hende om årsagen, så hun kan spise vitaminer eller mere kød, fortæller Søren Therkelsen til DR.

Læs også: Fantastisk reaktion: Lille dreng hører sine forældres stemme for første gang

Bindet bliver 20 procent dyrare end almindelige hygiejnebind. De to iværksættere flytter til Californien og går i gang med at lave det.

Men de ved ikke, om det tager et halvt år eller fem år at få det på markedet.

Dagens Gossip