Elev bortvist i et år for at kramme lærer - se krammet her

Ledelsen på en highschool i Atlanta har besluttet, at en elev ikke må vise sig på skolen i et år. Årsagen er kram, som eleven gav sin kvindelige lærer på skolen.

Det var meningen, at eleven Sam McNair skulle tage sin afgangseksamen på Deluth High School i maj, men på grund af, han krammede sin lærer fornyelig, har den plan lange udsigter.

Skolen har vurderet krammet til at være sexikane mod læreren. Og det straffes med 12 måneders suspension.

- Jeg har fem måneder tilbage på mit sidste år. Jeg forstår ikke, hvorfor de tager det fra mig, siger en frustreret Sam McNair til nyhedsmediet abclocal.com.

Følg Dagens.dk på Facebook - klik her og vær med       

Krammet blev optaget på et overvågningskamera. Her ses det, hvordan Sam lægger sine arme omkring læreren og krammer hende. Efter et par sekunder skubber læreren ham diskret væk.Ifølge skolens ledelse hævder læreren, at Sams læber og kind rørte hendes hals. Den påstand nægter den suspenderede elev.

Sams mor, April, er dybt rystet over afgørelsen, som hun vurderer vil smadre hendes søns uddannelsesmuligheder.

- Han er sidsteårs-elev. Han spiller fodbold og er ved at gøre sig klar til Lacrosse-sæsonen. Og de fratager ham muligheden for at få et fuldt legat til college, siger April til abclocal.com.   

Ifølge skolen er det ikke første gang Sam McNair er i problemer med skolens disciplinærråd. Han er før blevet suspenderet - dog ikke for sexikane. 

SE VIDEOEN MED KRAMMET HER:

Dagens Gossip