Det er blevet populært at sende fagligt og socialt "tabte" elever på turboforløb, hvor de tages ud af vante rammer og udfordres med intensiv grammatik og matematik, viser en ny rapport fra Egmont onsdag.
Men når eleverne vender tilbage til de gamle klasseværelser, er forskningen på området endnu usikker på, om de tillærte evner hænger ved:
- Det store problem er, hvad så når de kommer hjem?, siger Frans Ørsted Andersen fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), der lige nu følger drenge, der udklækkes fra LøkkeFondens Drengeakademi, i et forskningsprojekt.
Akademiet har succes med på to uger at få drenge fra 8. og 9. klasse, som skolerne har opgivet, til at stige i karakterer. Men akademiet har også måttet indse, at de gode resultater skal følges op af en mentorordning.
Ifølge Frans Ørsted Andersen har mentorordningen virket, men fordi den er baseret på frivillighed, er den i høj grad også "skrøbelig".
- Det er en sten i skoen, for når man ikke lønner mentorerne, så kan man heller ikke være kritisk, når man udvælger dem.
Ofte er de frivillige mentorer studerende eller pensionister, som rekrutteres gennem netværk, og som gør alt fra at lave lektier med drengene til at tage dem med i motionscenter.
Langt hen ad vejen gør de, ifølge Frans Ørsted Andersen, et rigtig godt arbejde, men hvis kemien mellem mentor og elev ikke er der, kan de mange af de unges fremskridt munde ud i ingenting.
- Det er helt tydeligt, at de elever, der falder tilbage, er nogle af dem, hvor mentor og elev ikke kan finde ud af at samarbejde, siger han.
Lektor Søren Langager fra DPU, der følger et intensivt læringsforløb for udsatte børn, er enig i, at gevinsten ved turboforløbene endnu ikke kendes på længere sigt.
Ifølge ham er det dog langt fra vigtigt, at eleverne holder fast i superkarakterer.
- Den læringseffekt, som mange går op i, er for mig ikke særlig afgørende. Det afgørende er, at den personlige motivation hos de unge forbedres, og der ser det ud til at fungere, siger han til Ritzau.
/ritzau/
