Elever indsamler mere end tre tons i batterikonkurrence

Skrevet af Elo Christoffersen

01/11/2012

Dagens topnyheder

Folkeskoler i Esbjerg Kommune har haft batterier og genbrug på skoleskeamet. Affaldskontoret i Esbjerg iværksatte en konkurrence om at indsamle flest batterier. 10 skoler meldte sig til konkurrencen; Vadehavsskolen vandt da de havde indsamlet 8,9 kilo batterier per barn.

Skoler har kunnet melde 2.- 6. klassetrin til konkurrencen. Alle elever i tilmeldte klasser fik en lille batteriboks med hjem til husstanden. I løbet af ugen skulle hjemmets brugte batterier samles i boksen. På skolen stod to store batteribokse, hvor alle brugte batterier fra elevernes hjem og skolen skulle i. Da ugen var omme, blev de store batteribokse rundt på skolerne hentet og vejet, og den skole som havde indsamlet flest brugte batterier per tilmeldt barn, vandt konkurrencen. Totalt blev der indsamlet 3118 kilo batterier.

Vadehavsskolen havde indsamlet 8,9 kilo batterier per barn og vandt konkurrencen. Præmien var drikkedunke og bogmærke til alle tilmeldte elever, spændende undervisningsmateriale om affald til skolen, 2000 kroner til et valgfrit elevrådsarrangement og en graveret vinderplade til at hænge på skolen.