Elever på fire tekniske skoler forskellige steder i landet peger på, at brug af hash kan betyde at man mister sine venner, at det går ud over indlæringen og det øger risikoen for uheld ved brug af forskellige former for redskaber og maskiner.
Center for Interventionsforskning på Statens Institut for Folkesundhed har i forbindelse med udvikling og implementering af en forebyggelsesindsats på tekniske skoler, foretaget 31 kvalitative interviews med elever og foretaget 40 dages observationer. Eleverne har fortalt om egne oplevelser og erfaringer med rusmiddelbrug i forhold til som led i deltagelse i skolelivet.
Acceptabelt og uacceptabelt
De interviewede elever skelner ikke mellem legale og illegale rusmidler, men mellem acceptabelt og uacceptabelt brug af rusmidler. Acceptabelt brug er ikke nødvendigvis forbundet med, hvor meget eller hvor ofte rusmidler bruges, men snarere i hvilke sammenhænge de bruges, og hvordan rusmiddelbruget påvirker elevernes skoleforløb.
Hvis en elev udvikler et problematisk forbrug af hash og ender som en, der ikke kan klare de daglige forpligtelser, kan der ud over risikoen ved at være på vej ud i et problematisk brug, også være risiko for at vedkommende bliver ekskluderet fra vennegruppen, som synes, at et problematisk brug af hash er taberagtigt.
De unge er klar over risikoen
I interviewene pointerer eleverne risikoen ved at være påvirkede i undervisningstiden. At komme påvirket i skole er uacceptabelt, for det kan være farligt at arbejde med den tekniske skoles redskaber og maskiner.
Ud over risikoen ved at være påvirket af rusmidler ved brug af maskiner og redskaber giver de interviewede unge også udtryk for, at et forbrug af rusmidler for nogle unge stiller sig i vejen for aktiv deltagelse i undervisningen og dermed læring: "Nogle kan klare det, andre kan ikke, altså ryge hash hver dag."
De unges rusmiddelbrug er, som det fremgår, ikke kun et anliggende omkring problematisk rusmiddelbrug; det er i høj grad et sikkerhedsanliggende og et læringsanliggende. De tekniske skoler har derfor en særlig forebyggelsesudfordring.
