Elever vender hjem efter busulykke i Tyskland

Eleverne skulle oprindelig først være kommet hjem onsdag, men på grund af busulykken vil de første af eleverne flyve hjem til Danmark allerede tirsdag formiddag, skriver bt.dk-

SOS International har været i stand til at booke et enkelt fly til eleverne samlet. Dermed undgår man, at de kommer hjem i små hold, som ellers først var planen.

»Vi har kunnet arrangere hjemtransport for dem i morgen tidlig, så de vender samlet hjem. Tre elever er stadig på observationslisten, og de bliver derfor nødt til at blive dernede og overnatte mindst én dag til. Men vi arbejder også på at få dem hjem hurtigst muligt,« siger Morten Bang Sørensen, rektor på Grenaa Handelsgymnasium til bt.dk.

Ulykken skete, da elevernes cirka fire-meter høje dobbeltdækkerbus på en tur til den tidligere koncentrationslejr, Dachau, skulle under en kun 3,4 meter høj jernbanebro. Den forreste del af bussens overetage blev fuldstændig smadret, da bussen kolliderede med den massive bro.

De fleste af passagerne slap med knubs, blå mærker og chok, men én person har angiveligt brækket to ribben, mens en anden har fået hjernerystelse.

Dagens Gossip