Eleverne sendt hjem: Lockout lukker efterskole

Langelands Efterskole er lukket på ubestemt tid, efter forstanderen i går sendte 70 elever hjem uden at vide, hvornår de kommer igen. Det skriver Fyns Amts Avis.

Det er den vedvarende lærer-lockout, som har tvunget forstanderen til at tage beslutningen.

- Det er trist. Vi har kørt i to uger, men vi er tre ansatte, så nu kan vi ikke holde til det mere, siger forstander Iver Iversen til Fyns Amts Avis.

Også skolens økonomi bliver påvirket af lockouten. Det kan koste efterskolen op til 200.000 kroner om ugen, at undervisningen ikke kan fungere som normalt.

Eleverne er kede af, at de nu er tvunget hjem. I forvejen har de kun kort tid tilbage, inden skoleåret er ovre.

Dagens Gossip