Elise var ude at svømme, da noget pludselig bed hende i benet: - Jeg tænkte, at benet skulle amputeres

Man hører jævnligt om hajangreb ved kysterne i Australien, men det var noget langt mindre eksotisk, der gik til angreb på Sølvi Elise Worps fra Norge, da hun sidste mandag var ude at bade.

Hun var ude at svømme med nogle venner ved en badeplads. Vandet var behageligt, og de plaskede rundt i en times tid, fortæller hun til Aftenposten

På badepladsen var der nogle huller i fjeldet. Dem undersøgte hun sammen med vennerne. Det kom til at gøre ondt.

- Vi undersøgte et af hullerne, da noget pludselig tog fat i min fod. Det var en helt syg fornemmelse, da jeg blev angrebet første gang. Dyret var så stærkt, forklarer hun.

Sølvi Elise Worps var i chok og turde ikke gøre modstand. Hun tænkte, at benet måtte amputeres.

- Det er jo ikke en haj i ferskvandt, tænkte jeg. Jeg forstod ingenting, da jeg blev angrebet første gang, og bidet var hårdt. Da jeg så ned, opdagede jeg et brunt og behåret dyr i det mørke, næsten sorte vand. Dyret var vel omkring en meter langt. Da det slap taget efter flere bid, stod jeg der i panik, siger hun.

Hun ræsonnerede sig frem til, at hun måtte være blevet bidt af en bæver. Det var også konklusionen, da hendes sår blev undersøgt.

Læs også: Pas på: Dette kan hurtigt ske med hundens poter, hvis du ikke er opmærksom om sommeren

At blive bidt af en bæver er mere usandsynligt end at vinde i lotto, lyder det fra den norske zoolog Roar Solheim.

- I dette tilfælde må Worps enten have mødt en bæver med unger eller også har hun været vældig tæt på dyrets sikkerhedszone. I sådanne situationer reagerer dyret ved at forsvare sig, lyder det fra zoologen.

Sølvi Elise Worps måtte sys med 22 sting og er blevet sat på en antibiotikakur.

Følg Dagens Dyr for flere lignende artikler:

 

 

 

 

 

 

 

Dagens Gossip