Eliteaktier sætter rekord med stor stigning

Skrevet af admin

17/10/2014

Dagens topnyheder

Det danske aktielandskab tog noget af en revanche fredag efter at have været nede i kulkælderen dagen forinden.

Torsdag tabte aktierne i det danske eliteindeks C20 Cap 1,8 procent, men markedet fik i den grad indhentet det tabte - og mere til.

Samtlige C20-selskabers aktier endte i plus, og indekset lukkede fredag 3,78 procent højere end dagen før. Det er den største endagsstigning for indekset nogensinde, siden det blev skabt i november 2011.

Den oprindelige rekord blev sat 30. november 2011 med en stigning på 3,68 procent.

/ritzau/