Eliteidræt Esbjerg i international samarbejde

Torsdag den 13. december begynder ny æra omkring vidensdeling på tværs af landegrænser, fokus er på talentudviklingen. Netværket omkring eliteidrætsklasserne på Vestervangskolen, indleder et 2-årigt EU-støttet projekt, sammen med engelske Exeter College, Sydengland.

Netværk igennem nåleøjet
- Jeg er glad for, at det er lykkedes, at skabe dette unikke internationale samarbejde. Via EU-Lifelong Learning Programmet er det lykkedes, at komme igennem nåleøjet for vores netværk som omhandler skole, klubber og kommunen. Det er et visionært samarbejde, som vi håber at kunne få stor nytte af i fremtiden, siger Knud Jager Andersen, formand for Kultur & Fritidsudvalget.

Den engelske mentalitet
- Vi er utrolig glade for at kunne give vore dygtige trænere og senere hen vores mest talentfulde spillere en mulighed for at blive inspireret i forhold til den engelske mentalitet. Vores koordinator Rasmus Lundager og vores forskellige U-trænere får nu mulighed for at få et kig ind i den engelske skoleverden. Det glæder vi os til at se og høre om, siger Talentchef Karsten Sejerup, EfB fodbold.

- Som skole forventer vi os meget af dette samarbejde. Vi glæder os meget til at møde og udveksle erfaringer om deres såkaldte Life-skills programmer, som giver konkret redskaber til, hvordan karrieren kan planlægges mest hensigtsmæssigt, for atleter, siger Morten Basse, der er lærer på Vestervangskolen og fysisk træner i netværket.

Esbjerg god til det på banen
- Sat på spidsen er Esbjerg god til de ting, der foregår på banen, og Exeter er stærk på de ting, der foregår uden for banen. For at binde det rigtig sammen har vi valgt en arbejdstitel omhandlende ”Holistic Sports Leadership for life”, slutter Morten Basse.

Dagens Gossip