Gymnasieeleverne får flere timer med deres lærer. Og matematikundervisningen skal styrkes og nytænkes, og det skal løbende tjekkes, om eleverne kan følge med i faget.
Det kunne godt lyde som et dyrere gymnasium, regeringen lægger op til, men det er på ingen måde hensigten, fastslår undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V).
- Vi er af den overbevisning, at de elementer, vi nu styrker, og de elementer, vi tager ud, går op, sådan plus-minus, siger Ellen Trane Nørby.
- Det er klart, at det kræver en anden organisering ude på den enkelte institution, når lærerne nu skal bruge mere tid sammen med eleverne og mindre tid på at rette opgaver, fordi en del af opgaverne kommer til at foregå i tættere kontakt med lærerne.
Samlet set vil gymnasieeleverne få flere timer, hvis regeringen kan samle flertal for sit reformforslag i Folketinget. Ellen Trane Nørby vil nemlig inddrage læseferien i 1. og 2. g til undervisning.
Til gengæld skal der være mindre skriftligt arbejde, så alt i alt skulle det ifølge ministeren betyde, at arbejdsmængden for gymnasielærerne er uændret.
SF's uddannelsesordfører Jacob Mark tvivler dog på, at det kan lade sig gøre at gennemføre en storstilet reform af de gymnasiale uddannelser uden at tilføre ekstra penge.
- Når man laver en gennemgribende reform, hvor man styrker fagene og indfører mere feedback - som vi er helt enige i - så er der simpelthen brug for flere midler, siger han.
- Ellers begår man samme fejl som under folkeskolereformen, hvor det er svært at nå i mål, fordi der ikke er midler nok.
Regeringen ønsker, at færre skal tage en almen studentereksamen. Den skal målrettes dem, der ønsker at læse videre på universitetet.
Unge, der vil tage en mellemlang uddannelse som sygeplejerske, kan i stedet tage HF, som regeringen også bebuder ændringer for.
Derudover vil regeringen slå et slag for andre gymnasiale ungdomsuddannelser som HTX, der er en teknisk uddannelse, HHX, der er en højere handelseksamen og EUX, der er en kombination af svendebrev og studentereksamen.
/ritzau/
