Eller og Montreal henter første sejr mod Tampa i slutspil

Montréal Canadiens mod danske Lars Eller på holdet er fortsat med i slutspillet i den nordamerikanske ishockeyliga, NHL.

Torsdag aften vandt Montréal en overbevisende 6-2-sejr på udebane mod Tampa Bay Lightning, der ellers kunne have spillet sig i semifinalen med en sejr.

Stillingen er nu 3-1 i Tampas favør, og der spilles bedst ud af syv kampe. Det betyder, at Florida-klubben fortsat har tre matchbolde til at spille sig videre.

Lars Eller, der spiller back for Montréal, blev noteret for en enkelt assist, da han til sidst i kampen affyrede et slagskud, som Lightning-målvogteren ikke kunne holde. Brandon Prust gjorde arbejdet færdigt.

Næste kamp i slutspillet for Montréal er på lørdag, hvor holdet på hjemmebane skal forsøge at holde liv i håbet om Stanley Cup-trofæet.

/ritzau/

Dagens Gossip

Dagens TV