Elsker du bland-selv slik? Vær opmærksom på denne ubehagelige overraskelse

Skrevet af Jesper Larsen

03/12/2015

Dagens topnyheder

Det skyder op med forretninger, der sælger bland-selv slik, men du kan muligvis få en ubehagelig overrraskelse med ned i posen, når du blander de søde sager. 

Der gemmer sig nemlig andet end sukker og salt på slikket, som en ekspert betegner som et 'eldorado' for bakterier. 

- En klassisk årsag er, at man tager bland-selv slik uden at have vasket hænder efter at have været på toilettet. Så overfører man bakterier på de skeer, man tager slik med, siger Torkild Stavik Bakken, fra analysecenteret for fødevarer i Trondheim, til adressa.no (betalingsmur)

Læs også: Anholdt for besiddelse af af et ton gammelt bland-selv slik

Og der skal ikke mange bakterier til, før man bliver syg. 

- Det er bakterier, der kommer fra tarmen til mennesker, og bakterierne eller virus klistrer sig til slikket. De vokser ikke, men de bliver liggende i boksen i dagevis, siger Torkild Stavik Bakken

Af menneskeoverførte bakterier og virus er det hovedsageligt novovirus, der giver maveinfluenza, som bliver overført ved bland-selv slikket. 

Men det er ikke kun smitten i forretningen, der er grund til at frygte. Så sent som den 20. november blev der beslaglagt 30 ton gammelt slik på et lager i Valby, hvor forholdende var uhygiejniske. 

Læs også: Er dit bland-selv slik gammelt?

Her brugte medarbejderne en spand som toilet, og der var ingen håndvask på stedet. 

- Det er desværre ved at være ret ofte, at vi finder lagre som dette, hvor slik bliver opbevaret og håndteret på en måde, som gør det uegnet til menneskeføde. De unge mennesker, som sad og ompakkede slik, har ikke haft mulighed for vaske hænder, så der kan være kommet colibakterier og andre bakterier på slikket, sagde Søren Jensen fra Fødevarerejseholdet efter fundet. 

Fødevarestyrelsen har fortsat den sag under efterforskning, og i dag var de ude og advare om, at flere kasser fra lageret på omkring 1. kilo per styk, havde fået sat andre udløbsdatoer på.

Læs også: Advarsel: Der kan være bæ-bakterier i dit fredagsslik 

Gode råd om bland selv-slik

- Køb kun slik fra butikker med en gyldig smileyrapport

- Brug handsker eller tænger, når du tager slik fra æskerne

- Der er ikke krav til mærkning på æskerne med bland selv-slik, men personalet skal til enhver tid kunne oplyse eller fremskaffe oplysninger om allergener på dansk eller et andet letforståeligt skandinavisk sprog som norsk eller svensk. Der kan eksempelvis. sættes et mærkat, hvor allergenerne er angivet, på den boks, som kunden tager slikket fra.