Elton John frikendt for plagiat

Skrevet af Aller

19/07/2013
En amerikansk domstol har givet Elton John og hans sangskriverpartner Bernie Taupin medhold. De var anklaget for musikalsk tyveri, men appelretten er enig med byretten i Chicago. John og Taupins kæmpehit »Nikita« fra 1995 er ikke plagiat og dermed er den sag om ophavsret, sangeren Guy Hobbs anlagde sidste forår, afvist igen. Hobbs mente, at John og Taupin havde hugget store dele af »Nikita« fra hans ballade »Natasha«, som sangeren efter eget udsagn sendte til Johns musikforlag Big Pig. I november afviste en dommer i Chicago Hobbs’ sag med den begrundelse, at selv om der er visse lighedspunkter mellem de to numre, er der tale om så almindelige temaer, at de findes mange steder i moderne musik og ikke giver grundlag for at påstå krænkelse af ophavsretten. Hobbs gik videre til appelretten, men har nu atter tabt. Dommer Daniel Manion er på linie med kollegerne i byretten og fastslår, at der ikke er noget at komme efter. »De to sange fortæller hver sin historie om umulig kærlighed under den kolde krig. »Natasha« handler om to mennesker, som kortvarigt får et intimt forhold, men tvinges fra hinanden. »Nikita« fortæller om en mand, som ser og begærer en kvinde, han aldrig kan få, fordi hun er på den anden side af måske Berlinmuren og bliver holdt tilbage af våben«, forklarer dommeren i den afgørelse, branchebladet Hollywood Reporter er i besiddelse af.

Mest læste i dag