EM-helt bliver assistent-træner i OB

Superliga-klubben OB får Flemming Povlsen som assistent-træner, oplyser fynboerne i en pressemeddelelse.

Dermed har cheftræner Troels Bech nu glæde af to tidligere landsholdsspillere som sine assistenter, eftersom Thomas Helveg allerede er tilknyttet OB som assistent-træner.

- Jeg kender Flemming Povlsen som en dygtig træner og stor inspirator for en hel trup og naturligvis også for vores angrebsspillere. Han vil både kunne bidrage med sin store faglighed og sit høje energiniveau, siger cheftræner Troels Bech til klubbens hjemmeside.

Hovedpersonen glæder sig til at arbejde i en stor klub.

- Det er en større klub, end jeg tidligere har været træner i, og den udfordring ser jeg frem til. Min opgave bliver at bidrage med både min faglighed og begejstring og i øvrigt være eksponent for en god og professionel livsstil, siger Flemming Povlsen til hjemmesiden.

Flemming Povlsen har tidligere været assistenttræner i AC Horsens, Randers FC og Silkeborg IF,

 

Dagens Gossip