EM-mirakel: Danmark i kvartfinale efter lodtrækning

Den ret specielle situation opstod, fordi Danmark, der lå nummer tre i Pulje A, havde samme antal point som Rusland, der lå nummer tre i Pulje C.

Da de to bedste 3'ere fra de i alt tre puljer går videre, skulle der trækkes lod mellem Danmark og Rusland. Island var med fire point allerede videre som den bedste 3'er fra gruppe B.   Derfor fik Danmark, der ellers har skuffet stort ved turneringen, alligevel en ekstra chance for at gå videre til kvartfinalen.

For at komme dertil skulle en hel del flaske sig til Danmarks fordel torsdag aften. Her afhang Danmarks videre skæbne i turneringen først af resultaterne i Ruslands opgør mod Spanien og Englands opgør mod Frankrig.

Og her flaskede resultaterne sig på utrolig vis sådan, at England tabte 3-0 til Frankrig, mens Rusland spillede 1-1 med Spanien.

Netop de stillinger var altså det, der skulle til for, at Danmark fortsat havde muligheden for at gå videre i turneringen. Og senere var heldet så igen med holdet, da Danmark vandt lodtrækningen om at gå videre til kvartfinalen over Rusland.

Den lidt specielle regel med at trække lod mellem de to 3'ere ved pointlighed er et nyt tiltag, som UEFA har indført ved dette EM.

Dagens Gossip