Embedsmand fyret efter at have været sygemeldt i 24 år

Den indiske ingeniør A. K. Verma tog orlov i 1990 efter at have været på sin offentlige arbejdsplads i ti år.

Det skriver det kenyanske nyhedssite Daily Nation.

Efter kort tid forsøgte den indiske embedsmand at få forlænget sin orlov, men ansøgningen blev afvist. Derfor beordrede hans chefer ham til at møde op og passe sit job, men det nægtede han.

Ikke før 2007 lykkedes det A. K. Vermas chefer at få sendt en officiel fyreseddel ud til den medarbejder, de på daværende tidspunkt ikke havde haft glæden af i 17 år. Og det lykkedes kun, fordi landets byudviklingsminister krævede ham fyret for at ‘strømline CPWD (Indiens afdeling for offentligt arbejde, red.) og sikre ansvarlighed’.

Og først i 2014 lykkedes det de offentlige kontorer at få A. K Verma helt fyret fra sin post.

Ifølge Daily Nation er de offentlige indiske kontorer notorisk kendt for at være et ekstremt arbejdssky bureaukrati, hvor de ansatte kommer for sent, holder alt for lange pauser eller eksempelvis tager ud for at spille golf i arbejdstiden.

Dagens Gossip

Dagens TV