Emeli Sandé modtager dobbelt hæder

Skrevet af Aller

17/05/2013
Sandé løb med to af de mest eftertragede trofæer ved sangskriverprisuddelingen Ivor Novello Awards. Den skotske R&B-sangerindes hit »Next to Me« sejrede i kategorien for bedste sang og blev desuden kåret som det mest spillede værk. Sandé måtte dog sende afbud til festen på Grosvenor House Hotel i London. Hun er i USA for at synge for præsident Barack Obama i Det Hvide Hus, ligesom hun optrådte ved »American Idol«-finalen i aftes. Den stolte dobbeltvinders medsangskrivere modtog trofæerne og Sandé selv sendte en Twitter-hilsen fra USA: »To Ivor Novello-priser!!! Ville ønske, jeg kunne have været der. Det var nok blevet en spændende takketale«, skrev 26-årige sangerinde. Blandt de øvrige vindere var rockgruppen Alt-J, som tog prisen for bedste album med CD’en »An Awesome Wave«, mens Calvin Harris fik titlen som årets sangskriver. Joe Wrights filmatisering af »Anna Karenina« vandt for bedste underlægningsmusik og det tilsvarende trofæ på TV-siden gik til BBC-programmet »Lucian Freud: Painted Life«. Uden for konkurrencen modtog Bush-forsangeren Gavin Rossdale den internationale hæderspris og den tidligere Soft Cell-stjerne Marc Almond fik overrakt årets inspirationspris. Desuden blev Moody Blues-grundlæggeren Justin Hayward belønnet for sin samlede karriere.

Dagens topnyheder