Emil Holst efter sølv: Jeg er ekstremt skuffet

Skrevet af admin

28/06/2015

Dagens topnyheder

Emil Holst tabte søndagens badmintonfinale ved European Games, og dermed glippede drømmen om at vinde guld.

Det endte med et nederlag på 12-21, 21-23 til spanieren Pablo Abian efter en kamp, der begyndte skidt for danskeren.

- Jeg kom aldrig i gang i første sæt. De havde ændret boldenes hastighed til finalen, og det tog for lang tid for mig at vænne mig til. Det var for sent, at jeg kom i gang, og jeg lavede alt for mange fejl, siger Emil Holst.

Målet var guld for 24-årige Emil Holst, men den rutinerede 30-årige spanier var for stærk, da det hele skulle afgøres.

- Jeg er ekstremt skuffet. Jeg kom ikke efter sølv. Især ikke efter jeg slog Scott (den førsteseedede irer Scott Evans, red.) i kvartfinalen.

- Min familie sidder derhjemme og ser med. Jeg er så skuffet over, at jeg ikke kunne give dem en sejr og en guldmedalje, siger Emil Holst.

/ritzau/