Emil Thorups snapchat lækket: Fik 500 nøgenbilleder på tre timer

Millioner af nøgenbilleder fra snapchat-lækkert florerer i øjeblikket online. Og i går aftes blev brugeren til Emil Thorup lækket. Det fik flere hundrede brugere til at sende tv-værten upassende billeder, skriver metroxpress.

- Jeg sidder til middag med en ven og pludselig midt under tataren begynder det at vælte ind med 'dick pics' på Snapchat, fortæller Emil Thorup med et grin til metroxpress.

Først forstod "Kridhvid i Kina"-værten slet ikke, hvad der foregik, men så var der nogen af de mange ukendte Snapchat-brugere, der sendte et billede af, at hans brugernavn var blevet lækket i en tråd på internetforummet 4chan, der handler om de hackede Snapchat-fotos.

Her bliver han omtalt som en 17-årig pige, der "leder efter 'dick picks'.

Og dét fik han så - mellem 400 og 500 frække billeder - udelukkende fra mænd - på bare to-tre timer.

Det er altså ikke Emils egen Snapchat-konto, der er blevet hacket, men tv-værten forsikrer, at indholdet af den heller ikke ville have været værd at hacke:

- Jeg har aldrig brugt Snapchat til den slags billeder, så jeg havde helt ro i maven, da jeg hørte om lækket - modsat nogle af mine kolleger, haha!

Dagens Gossip